Jonas i Australien
Skoleår 2013-2014

 Mit bedste minde fra skole, var “outdoor ED”. I dette fag, tog vi mindst en gang om ugen ud i naturen og lavede aktiviteter. Det kunne være surfing, mountainbike, snorkling, camping og kanosejlads. Jeg tog også surf-lektioner, som er vigtigt, når man bor i Australien.

Jeg spillede fodbold til at starte med, det var ikke mit første valg, men det var en god måde at lære folk at kende på og dyrke motion. Efter fodboldsæsonen, begyndte jeg at sejle, og der var sejler-konkurrencer hver lørdag. Det gjorde jeg helt indtil slutningen af min udveksling. Derudover tog jeg også ofte til stranden og surfede, i min fritid.

Noget af det sjoveste jeg oplevede, var ting som bare er helt normalt i Danmark, men som var meget usædvanligt for australierne. Det var foreksempel meget mærkeligt, hvis man ønskede sine forældre tillykke, med deres bryllupsdag.