Udveksling til England

Længde

3 - 12 måneder

Programstart

August 2021

Alder

15 - 18 år

Vil du til et engelsktalende land i Europa? Vil du opleve en ny kultur i trygge rammer?

Så er England muligvis noget for dig.

Det er her, hvor sort humor startede, man tænker stolt tilbage på kolonitiden, og man gør stadig meget ud af at pleje traditionerne. Lidt anderledes end resten og stadig en del af Europa. Stedet hvor man holder tea-time, golfsporten blev opfundet, og man stadig kører på venstre side af gaden. Et moderne land, hvor menneskene er „easy going“.

Hvorfor England?

Introdage
i London

Oplev Tea Time i hovedstaden!

Dit udvekslingsophold i England begynder med 4 spændende dage i London. Du vil opleve en af Europas største og mest spændende hovedstæder, sammen med alle de øvrige into-elever fra Europa.

Vores camp ledes af into-medarbejdere, som vil være til rådighed 24 timer i døgnet. De vil organisere workshops og sightseeing og introducere dig til nogle af Londons mindre kendte steder. Der vil også være tid til at ose eller shoppe i Londons mange butikker.

KULTUREN

England er et land med en historie der strækker sig helt tilbage til oldtiden, med historiske monumenter som Stonehenge, og en af Europas mest pulserende moderne metropoler i form af London.

Tag et år som udvekslingsstudent i England og oplev det rige udbud af kulturelle udfoldelser du kan finde i England.

Som udvekslingsstudent i England kommer du til at opleve de frodige, grønne og fredfyldte Engelske landskaber.

Det engelske landskab er idyllisk, fyldt med bakker, gamle kirker og får der græsser – de mange fredsfyldte nationalparker med fantastiske naturoplevelser står som den totale modsætning til det pulserende storbyliv i London, så man kan finde sig til rette lige meget om man er mere til storbylivet eller det landlige.

Lige meget hvor du tager på udveksling i England, vil du dog møde den unikke engelske kultur – hvor der er ret væsentlige forskelle fra den danske. For eksempel lægger de fleste meget iøjnefaldende mærke til at englænderne kører i den ”forkerte” vejbane, og mange lægger også meget mærke til de specielle dobbeltdækkerbusser.

Politiet har meget traditionel beklædning i England og bærer ikke pistol – dette er også noget anderledes, end hvad man er vant til i Danmark.

Der er stor forskel på madkulturen i England og Danmark og resten af Europa. Der er mange fastfood-restauranter i gadebilledet, og englænderne minder lidt mere om amerikanere end europæere, når det kommer til deres forhold til take-away. Samtidig har man tradition for at holde længere frokostpauser end i Danmark, og det er også mere udbredt at gå på cafe.

England har gennem handel og indvandring opnået en meget multikulturel sammensætning. Som dansker vil du lægge mærke til den større diversitet – og du vil få et større indblik i mange forskellige kulturer.

 

DEN RØDE TELEFONBOKS

OPLEV LONDONS GADER

DIN FAMILIE

De fleste elever bor i den centrale del af England, i nærheden af Chester eller i den sydøstlige del af England, i Gloucester, Salisbury, Canterbury eller Bournemouth. Men vi vil selvfølgelig gerne prøve at opfylde dit ønske, hvis du gerne vil til en speciel by – at være udvekslingsstudent i England handler også om at få et bedre indtryk af kulturen. 

I England er leveomkostningerne høje, og det er derfor nødvendigt at give værtsfamilierne tilskud til kost og logi. Dette er inkluderet i prisen. Ved udvælgelsen er det selvfølgelig yderst vigtigt for os, at familierne ikke betragter jer som logerende gæster, men som en del af familien. Elever på vores England-program er garanteret eget værelse hos værtsfamilien.

DIN SKOLE

Fleksibilitet er nøgleordet i det britiske skolesystem. Eleverne opmuntres til at dyrke deres talent mere end blot at være elever på en skole. I de mere veludstyrede skoler har du mulighed for at eksperimentere med helt nye fag som astronomi, økonomi, keramikdesign, tekstildesign, bådbyggeri, musik- og filmproduktion for blot at nævne nogle få. Herudover har du naturligvis mulighed for at vælge de mere traditionelle boglige fag.

Det, som vil være meget anderledes fra din danske skole er, at du i England med fire fag på skemaet, sandsynligvis kun vil have omkring 20 timers undervisning om ugen. Den ledige tid i skolen kommer du til at bruge på lektier og anden forberedelse. Det er vigtigt, at du bliver på skolen og laver denne forberedelse, idet det er på skolen vennekredsen findes. Dog er det meget let at være udvekslingsstudent i England, og de engelske elever vil sørge for at tage godt imod dig.

Hos into kan du vælge at ansøge og ønske specifikke skoler, hvis du har bestemte ønsker til fag eller decideret skole. Du har også mulighed for at ønske et bestemt geografisk område, du ønsker at bo i.

DIN FRITID

Flot engelsk natur

Englænderne elsker at spille fodbold, rugby og golf. Men du vil også finde mere eksotiske sportsgrene, som f.eks. snooker, dart og cricket, hvor et enkelt spil kan vare flere dage.

Vi anbefaler alle elever at deltage i sportsgrene eller fritidsaktiviteter, da du herigennem vil få mange nye venskaber og oplevelser.

Fremragende skoler tilbyder mange interessante sportsgrene, fra roning, fodbold til ridning. I løbet af sommermånederne er der også mange andre spændende arrangementer, såsom festivaller, live musik, modemarkeder og gastronomiske festivaller.

Priser

for et skoleår

England
Classic

kr. 79.750
  • Du er åben overfor det meste af England
  • Du bliver placeret på et almindeligt gymnasium
  • Mulighed for områdeønske
  • Inkl. Welcome Camp
  • Inkl. Orienteringsweekend

England
College +

kr. 84.750
  • Du er åben overfor et højt akademisk niveau
  • Du bliver placeret på et College
  • Du vælger selv fag og er minimum 16 år
  • Inkl. Welcome Camp
  • Inkl. Orienteringsweekend

England
Heritage City

kr. 88.750
  • Vælg mellem Chester, Salisbury & Royal Tunbridge Wells
  • Du bliver indplaceret på et gymnasium i én af ovenstående byer
  • Inkl. Welcome Camp
  • Inkl. Orienteringsweekend

Gratis og uforpligtende interview

Hent vores brochure

Kontakt os