Kan jeg komme på udveksling med into?

 Er du mellem 14-19 år?
 Har lyst og mod på at gennemføre et skoleår i udlandet?
✓ 
Forstår du hvilke forventninger din værtsfamilie og skole vil have til dig?
 Vil du gøre dit bedste for at være en god ambassadør for Danmark?

Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, så kan du med stor sandsynlighed komme på udveksling med intoFor at blive optaget, skal du først ansøge om et interview.

Jeg har en særlig udfordring, kan jeg komme afsted alligevel?

into er en unik udvekslingsdestination, da vi også betragter elever med særlige udfordringer – det kan f.eks. være hvis du har faglige vanskeligheder, allergier, sygdomshistorik eller specielle madvaner. Hvis du bliver godkendt på baggrund af interviewet, vil into gøre alt for at give dig mulighed for at komme på udveksling. For os er din motivation og dine forældres støtte det absolut vigtigste.

 

Interview

Det første trin i ansøgningsprocessen er et gratis interview. Vi inviterer dig og dine forældre til et informativt og personligt møde på kontoret, hjemme hos dig, eller på en café nær dig. Samtalen er uden omkostning og du binder dig ikke til noget.​ 

Valg af program

Under og efter dit interview, vil du blive vejledt med henblik på at vælge den destination og det program der passer til netop dine ønsker. Når du har taget en beslutning, vil modtage en kontrakt. Kontrakten er først bindende, når into har modtaget din kontrakt og færdig ansøgning. 

Ansøgning

For at vores partner kan matche dig med en værtsfamilie og optage dig på en “High School”, skal du udfylde en ansøgning. Når into har godkendt din ansøgning, vil du modtage en bekræftelse om, at du er optaget. Denne kan vise din nuværende skole. 

Orienteringsweekend

Som noget helt unikt afholder into en O-weekend for alle elever, som skal rejse samtidig med dig. Gennem workshops, foredrag og gruppearbejde bliver du grundigt forberedt til din udvekslingsrejse. Du får også mulighed for at snakke med tidligere into-elever, samt kontorets medarbejdere. Denne grundige forberedelse er med til at gøre din udveksling tryg. Men først og fremmest er det en hyggelig weekend, hvor du får nye venner, der ligesom dig glæder sig til at komme på udveksling.

Visum

Du skal bruge et visum til de lande, der ligger udenfor Europa. Du modtager papirerne til visumansøgningen fra into. Ansøgningen udarbejder du selv, og denne proces kan godt tage flere uger. Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige krav eller restriktioner, hvis du ikke er dansk statsborger, har dobbelt statsborgerskab eller lignende. I tilfælde af dette bedes du kontakte kontoret.

Placement

Når vores partnerorganisation har modtaget og godkendt din ansøgning, påbegyndes din “placement” process. Det vil sige, at vores partnerorganisation finder og matcher dig med en frivillig værtsfamilie der passer godt til din profil, og sørger for at du optages på den tilhørende lokale “High School”. Den administrative process – både hvad angår screening og valg af værtsfamilie, optagelse på skole og evt. visumgodkendelse – tager oftest flere måneder. Det er derfor umuligt for into, at på forhånd give dig et præcist tidspunkt for hvornår du modtager dit placement. Dog viser al erfaring, at jo hurtigere din ansøgning sendes afsted, desto hurtigere modtager du dit placement. Når du har fået din værtsfamilie, kan du tage kontakt med dem og lære dem lidt bedre at kende før du rejser.

Afrejse og fly

Når du har modtaget dit placement (værtsfamilie og skole) kan du booke fly. Vi sørger for, at du bliver grundigt informeret vedrørende datoer. Du er fri til at booke fly selv, eller med hjælp fra into‘s samarbejdspartner Kilroy. into inkluderer ikke fly-billetten i programprisen, da vi mener at dens pris skal konkurrere på markedsvilkår og ikke fastsættes med en marginal fra into‘s side af.

Welcome Camp

På udvalgte destinationer deltager into‘s elever på vores populære Welcome Camps der afholdes i en af værtslandets storbyer – f.eks. New York, London eller Auckland. Her får du nye internationale venner og lærer lidt om kulturen, før du flyver videre til værtsfamilien. Eleverne samles til spændende dage med sightseeing, shopping, busture og mange sjove aktiviteter. Glæd dig til mange spændende oplevelser og nye venskaber! 

Ankomst

Din værtsfamilie eller kontaktperson henter dig i lufthavnen ved din endelige destination. Du ankommer til din værtsfamilie cirka 5-10 dage før din skole starter. Således kan du nå at falde lidt til og lære din værtsfamilien at kende forinden. Herefter  starter dit eventyr for alvor, og du kan se frem til en tid med mange nye oplevelser, venskaber og erfaringer!

into Returnee & Job

Når du vender tilbage fra din udveksling, er eventyret ikke forbi. Som tidligere elev har du nu muligheden for at blive “returnee”. Herved kan du deltage i sociale arrangementer og snakke med andre into-elever der også er hjemvendt fra udveksling. Flere af disse elever kender du fra O-weekenden.

Du bliver desuden inviteret til et møde, hvor du kan dele dine oplevelser med de andre returnees. Her vil du også modtage information om din mulighed for at arbejde for into, og dermed hjælpe nye elever med at få en ligeså fantastisk oplevelse.

Hvad ellers?

into går højt op i den personlige kontakt med vores deltagere. Mange af de hjemvendte, holder vi endda kontakten med i flere år efter deres udveksling. Vi har for eksempel her på hjemmesiden og i brochuren, informationer fra de studerende selv, som har deltaget i udvekslingsprogrammerne.