Udveksling til New Zealand

Længde

3 - 12 måneder

Programstart

Juli 2020

Alder

14 - 18 år

Et skoleår i New Zealand er det ultimative eventyr, og du vil med garanti få en oplevelse for livet som udvekslingsstudent. Du skal tage til New Zealand, hvis du elsker smuk natur, vilde aktiviteter og nye kulturer.

Tag til New Zealand med into og få uforglemmelige oplevelser! 

Hvorfor New Zealand?

Welcome Camp i Auckland

Overkom jetlag med oplevelser i Auckland!

Welcome Campen er den ideelle måde at starte dit udvekslingsophold på i New Zealand!

På campen vil du møde elever fra mange andre lande, der ligesom dig skal tilbringe et halvt eller helt skoleår i New Zealand. Dagene går med introduktion til dit nye land, tilvænning til det anderledes klima og tidszoner, information om traditioner og levevis og i det hele taget forberedelse af dig til at skulle bo hos en ny familie om ganske få dage.

Du vil få de første indtryk af dit værtsland, menneskene, kulturen og det utroligt skønne landskab. Du indkvarteres i hjertet af byen, hvorfra alle aktiviteter starter. Du skal blandt andet på bustur for at se byens attraktioner som Sky City, Mount Eden, Bastion Point, og du skal på en spadseretur i centrum, se en Maori-performance, besøge Rangitoto Island og nyde en shoppingtur med dine nye venner.

KULTUREN

Alle har prøvet at spise en Kiwi. Men vidste du også, at Kiwien er en fugl på størrelse med en høne, bare uden vinger og som bor i jordhuler? Kiwien er et uofficielt vartegn for New Zealand.

Landet er delt op i en nordlig og en sydlig ø. Det indre er meget bjergrigt, mens man ved kysterne finder kilometerlange sandstrande. De ca. 4,5 millioner indbyggere lever primært af turisme og fåreavl, og størstedelen af befolkningen bor i storbyerne Auckland, Christchurch og Wellington.

Maori er landets urindbyggere og de udgør ca. 10 % af befolkningen. Maorierne gør meget ud af at varetage og pleje deres traditioner, og du vil helt sikkert lære en del om dem under dit ophold. 

Indkvarteringen foregår hos familier, som melder sig af interesse og nysgerrighed efter at byde et ungt menneske velkommen til deres liv og hverdag i New Zealand

Både familierne og skolerne er meget engagerede i elevens ve og vel, og de har en oprigtig interesse i at give de internationale elever en oplevelse for livet, når de bliver udvalgt til at være udvekslingsstudent i New Zealand.

OPLEV STORARTET NATUR

SARAH & LINA I NZ

DIN FAMILIE

New Zealænderne kalder sig selv Kiwier. Det er et hyggeligt og afslappet folkefærd, og du vil hurtigt føle dig hjemme. Deres kulturelle samfund er blevet skabt af Maoris traditioner og immigranter fra Asien og Europa. Vi har kun haft gode erfaringer med vores værtsfamilier. De er åbne og interesserede i andre lande og deres kulturer, og de elsker at vise deres land til deres „exchange student“.

New Zealænderne kan godt lide at rejse og er i det hele taget meget aktive udendørs. Du vil hurtigt opleve at især udendørsaktiviteter spiller en stor rolle, og at mulighederne for at dyrke dem er mangfoldige. 

DIN SKOLE

Skoleåret i New Zealand er opdelt i 4 „terms“, hver term varer ca. 10 uger. Eleverne har 5-6 fag per term, hvoraf nogle er bestemt i forvejen som samfundsfag, matematik, naturfag og andre er valgfrie, såsom fashion-design, foto, musik, handel, sprog, økonomi, maori sprog og kultur, billedkunst, web design, IT osv.

I mange skoler bruges der skoleuniformer. Undervisningen i New Zealand engagerer eleverne i diskussioner i klassen, og lærerne tager elevernes læring seriøst. I New Zealand skal der betales skolepenge. Dette gør et ophold i New Zealand dyrere end i andre lande. Skolepengene er med i den pris, du betaler til into.

Vores program til New Zealand er meget personligt og populært, med venlige værtsfamilier og skoler. Vores partner i New Zealand har personligt besøgt og godkendt alle de +20 skoler, som vi arbejder sammen med.

Du kan derfor trygt stole på at opholdet har de optimale rammer.

DIN FRITID

OFFROAD I NZ

Udvekslingsstudenter kan deltage i skolens „Outdoor Education“ program. Dette indeholder sportsgrene som sejlads, surfing, skiing, kajakroning, gletsjervandring og klatring.
Skoleudflugter til „walewatching“, svømme med delfiner og ture til skolens egen skihytte står også på programmet, afhængigt af hvor i New Zealand du kommer til at bo.

Fritidsaktiviteterne i New Zealand er unikke og meget spændende.

Mange af fritidsaktiviteterne kommer til at foregå gennem din High School eller College.

Skolerne har en international direktør eller koordinator, som har det specifikke mål at få de internationale elever til at føle sig godt tilpas og i det hele taget få det optimale ud af deres ophold.

Skolen er vigtig i New Zealand, og skolearbejdet skal du tage alvorligt. Men det er også en klar holdning hos vores skoler i New Zealand, at der er mange timer i døgnet, hvor du ikke går i skole. Disse timer skal bruges til at opleve det fantastiske land og få mange gode oplevelser med hjem, når året er slut.

Priser

for et skoleår

New Zealand
Classic

kr. 89.700
  • Du er åben overfor det meste af New Zealand
  • Inkl. Welcome Camp
  • Inkl. Orienteringsweekend

New Zealand
Classic+

kr. fra 99.750
  • Du vælger selv din skole i New Zealand
  • Inkl. Welcome Camp
  • Inkl. Orienteringsweekend

Gratis og uforpligtende interview

Hent vores brochure

Kontakt os